3490 opslag | 5235 aktuelle job

Questions & Answers: Virksomheden

Hvad laver jeres virksomhed?

Rambøll er en førende videnvirksomhed med aktiviteter indenfor ingeniørrådgivning, management og it. I alle løsninger stræber vi efter at skabe gode livs- og arbejdsvilkår for mennesker og en miljømæssig bæredygtig udvikling. Se mere på www.ramboll.dk.

Hvad er jeres vision?

Rambøll vil være en førende international leverandør af videnbaserede løsninger. Vi skaber resultater ved at være tæt på vores kunder, uanset hvor de er.

Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?

Rambøll samarbejder med interessenter over en bred kam. Det gælder bl.a. også konkurrenter blandt rådgivende ingeniørvirksomheder i ind- og udland. Vi tror på, at evnen til at samarbejde i langvarige partnerskaber er en af de styrker, der kendetegner Rambøll.

Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?

I Rambøll tænker vi nyt. Det gælder bl.a. inden for 3D-teknologi, hvor vi er med til at sætte nye standarder for digitaliseringen af byggeriet. I vores optik er innovation en forudsætning, hvis vi skal skabe et sundere klima, et inspirerende byggeri og en endnu mere effektiv infrastruktur.

Questions & Answers: Karrieremuligheder

Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?

• Et godt fagligt miljø med de bedste kolleger i branchen
• Spændende danske og internationale opgaver
• Gode rammer for en dynamisk personlig og faglig udvikling afhængig af interesser
• Et godt socialt miljø både på projekterne og udenfor arbejdstiden, hvor vores personaleforeninger byder på noget for enhver smag
• Dygtige ledere, der er "nysgerrige" på dit potentiale, og som giver dig mulighed for at prøve dig selv af
• Et godt arbejdsliv i en dynamisk virksomhed med ambitiøse mål for fremtiden.

Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?

Fastansættelse med gode vilkår inden for pension, helbredssikring, kritisk sygdom m.m. Alternative ansættelsesformer efter nærmere aftale.

Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?

I Rambøll er der plads til kreativitet og udvikling. Vi tror på, at nye ideer opstår i mødet mellem forskellige kompetencer og personligheder. Derfor sætter vi pris på, at du har en faglig profil og tænker kreativt og anderledes. Og du må gerne udfordre os. Du skal kunne samarbejde, være professionel og engageret, uanset om du er leder eller medarbejder.

Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?

Rambølls succes bygger på medarbejdernes talenter og kompetencer. Kun ved at have de bedste og mest engagerede medarbejdere kan Rambøll også i fremtiden ligge helt i front. I Rambøll planlægger vi den enkelte medarbejders udvikling via årlige MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS). Dialogen mellem ledere og medarbejdere i MUS er central, og vi opfordrer til at prioritere MUS højt.

Questions & Answers: Kultur & værdier

Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?

Afstemning af forventninger er vores højeste prioritet - det er der, vi lægger kræfterne. Det fordrer et samspil med jobsøgeren - så spil med, så vi kan sikre et godt arbejdsliv med plads til udvikling og alt det, som den enkelte gerne vil!

Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?

Spændende arbejdsopgaver og et stort netværk af dygtige og engagerede kolleger. Hos os bliver du del af et team, der investerer hele deres engagement, kreativitet og viden i at komme med innovative løsninger, der skaber værdi for mennesker over det meste af verden. Vi har et professionelt og dynamisk arbejdsklima med "højt til loftet" og rum til gode ideer.

Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?

De 5 værdier empathy, empowerment, integrity, enjoyment og insight danner rammen om kulturen i Rambøll.

Empathy:
Vi sætter ’mennesket først’: Det gør det muligt for os at sætte os i andres sted for at finde de rette løsninger for alle.

Empowerment:
Vores tro på uddelegering af ansvar betyder, at enhver medarbejder er betroet og kompentent til at træffe den rigtige beslutning i en given situation.

Integrity:
Vores etik er særkendet for vores virksomhed. Vores ejerstruktur giver os mulighed for at forfølge langsigtede strategiske mål, og vi overvejer altid hvordan og med hvem, vi samarbejder.

Enjoyment:
Vores arbejde er også vores passion. Gennem kreativt samarbejde stræber vi til stadighed efter at finde løsninger for mennesker. Det er det, som giver vores arbejde værdi – og gør det sjovt.

Insight:
Vores erfaring, engagement og viden gør os i stand til at søge det innovative og den høje standard, som rækker ud over det åbenlyse.

Questions & Answers: Rekruttering

Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?

Det strækker sig typisk over to samtaler. Første samtale har fokus på: "Er vi interesserede i hinanden, er der basis for et godt samarbejde, og har begge parter det, som skal til?". Den anden handler om at spørge mere ind til fx forventninger, erfaringer og interesser. Samtalerne afvikles af den respektive leder samt en nøglemedarbejder.

Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?

En god og åben dialog, hvor vi uformelt drøfter mulighederne for et samarbejde. En agenda vil typisk indeholde følgende:
• Information om ansættelsesprocessen - hvad er tidsrammen, hvem involveres osv.
• Jobsøger fortæller om motivationen for at søge jobbet samt om sin baggrund, uddannelse og erfaring m.m.
• Vi fortæller om Rambøll – vores ambitioner og værdier, og om hvordan vi arbejder. Vi fortæller selvfølgelig også om jobbet, afdelingen, kolleger og samarbejdspartnere samt succeskriterier for stillingen m.m.

Questions & Answers: Andet du bør vide

Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?

I Rambøll er karriere et godt og velfungerende arbejdsliv, der rummer løbende faglig og personlig udvikling. Og karriere omfatter alle medarbejdere – uanset alder, uddannelse og erfaring. Vi tilbyder fire dynamiske karrierestier: kunde og marked, projekt, fag og linjeledelse. Og du har mulighed for at skifte sti og rolle undervejs og prøve dig selv af.

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Billede

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Adresse

Rambøll Danmark
Bredevej 2
2830 VirumTlf.: 45 98 60 00
Fax: 45 98 67 00
BilledeWebsiteWeb: www.ramboll.dk

Business partnere